Lørdag den 13. september 1997, Ballerup-St. Paul.

Afgang Kastrup: 1150 blev til 1205, hvor maskinen lettede, en Boeing 727 fra KLM.Udrejserute

Vi landede i Amsterdam kl. 1305 efter en flyvetid på 1 time.

Vi skulle checke ind allerede kl. 1350. Her blev vi udspurgt af en amerikansk sikkerhedsmand bl. a. om

Vi skulle lette kl. 1520, men klokken var 1555, da vi gik i luften i en DC-10 fra Northwest Airlines.

Turen til Minneapolis/St. Paul varede 8½ time.

Der blev vist en film og forskellige reklamer under turen, men der var for meget støj i maskinen, til at vi kunne høre lyden godt nok i de udleverede hovedtelefoner.Vi fløj over det sydlige Grønland, hvor vi kunne se gletschere og isbjerge, og over Canada, hvor der så øde og sumpet ud med en masse små søer.Udsigt fra flyet over Grønland

Vi landede kl. 1725 lokal tid (7 timer efter dansk tid).

Der var nøje kontrol med bagagen i lufthavnen. I flyet havde de sagt, at man ikke måtte have fødevarer med sig ind i USA, og det kom til at slå til. Vi havde en banan og en bananskræl, de blev begge konfiskeret, men vi fik lov til at beholde nogle kiks og boller.

Vi skulle nu have fat på den bil, der var reserveret til os, men da vi fandt Avis’ skranke, var den lukket. Vi fik så at vide, at vi skulle tage med en bus, der holdt udenfor, til en anden skranke. Som sagt, så gjort. Vi kom da heldigvis til en åben skranke, og efter diverse papirnusseri fik vi udleveret nøglen til den bil, vi skulle køre i: En Dodge Stratus, som holdt på Avis’ parkeringsplads i umiddelbar nærhed.

Vi fik bagagen ombord i bilen, og begav os på vej til Best Western Hotel Kelly Inn, men det var ikke nemt at finde. Vi spurgte os for i en McDonald, og det viste sig, at men derfra kunne se lige over på hotellet.

Efter indlogering så vi lidt fjernsyn og gik derefter i seng ved 10-tiden lokal tid (d. v. s. kl. 7 næste morgen dansk tid).


 Tilbage til hovedside  Tilbage til rejseoversigt  Næste dag