Tirsdag den 16. september 1997, St. Paul-Faribault.


Vejret var først overskyet, men i løbet af formiddagen begyndte det at regne, nogle steder voldsomt. Temperatur var omkring 20 grader C.

Vi kørte til Minnesota History Center om formiddagen. I folketælling 1920 fandt vi noget om Lars P. Jensen, morfars faster, Christine Petreas, mand og deres to sønner Christian Martinus og Holger:

Lars Peter og Christine Petrea udvandrede til USA i 1882, og de blev amerikanske statsborgere i 1897. De havde en farm i Albert Lea, Freeborn County, Minnesota. I 1920-folketællingen står der desuden:

Ifølge Martinus Kinnerup døde Lars P. Jensens kone, Christine Petrea, omkring 1912. Hvis folketællingen har ret, skulle Lars P. så have giftet sig med en 30 år yngre dame. Men der er blevet rettet i folketællingen, så Christ M. er utvivlsomt Lars P. og Christine Petreas søn Christian Martinus. Fejlen er opstået ved, at man fra starten af har udfyldt feltet "relation til familieoverhovedet" med "wife" (kone). Man har derefter rettet i både køn og ægteskabelig stand til hhv. kvinde og gift, for at det skulle passe. Martinusí bror Ludvig og hans familie er ikke nævnt noget sted i Minnesota i folketælling 1920, de må altså have boet i en anden stat på det tidspunkt.

Vi fandt også ud af, i hvilken kirke, min mor Martha var blevet døbt: East Emanuel Evangelisk Norsk kirke.

Den skulle ligge på adressen: Hjørnet af Jessie Street og Lawson Avenue. Vi kørte derud. Det er nu et villakvarter og kirken er nu privat bolig. Men vi syntes, at huset godt kunne ligne en gammel kirke uden tårn. Det regnede, og vi var på vej til at køre igen, da vi så, at ejeren kom hjem. Vi bankede på døren, og spurgte om det var en tidligere norsk kirke. Det var det, sagde ejeren og inviterede os indenfor. De havde boet i huset i 5 år og havde ombygget og moderniseret flere rum. Men man kunne stadig ane, at det var en gammel kirke. Billedet viser den tidligere kirke.

East Emanuel Evangelisk Norsk Kirke

Om eftermiddagen kørte vi til Best Western Hotel i Faribault. Det regnede voldsomt. Best Western Hotellerne i Rochester var fuldt belagt, derfor måtte vi bo i Faribault. 


 Tilbage til hovedside  Tilbage til rejseoversigt  Dagen før  Næste dag