Onsdag den 24. september 1997, Denver-Cortez.

Vejret var fint, og solen skinnede fra en skyfri himmel. Temperaturen var ca. 15 grader C. Kl. 9 kørte vi fra hotellet i Denver.

Vi købte og skrev postkort, som blev afsendt fra en postekspedition, der var beliggende i bagenden af en drug-store.Rocky Mountains

Vi lagde ruten op over Rocky Mountains, som viste sig fra sin absolut flotteste side med efterårsklædte løvtræer.

Vi købte benzin i Jefferson i Rock Mountain. Tankpasseren havde et stort sort skæg, og han gik rundt i noget gammelt, beskidt, laset tøj. Men han havde ikke problemer med at tage Visa-kort.

Vi købte lidt fødevarer ved siden af tankstationen. Damen i butikken var meget fint påklædt, hun passede slet ikke ind i miljøet.

Frokost i Fairplay kl. 12.30.

Vi ankom til Best Western-hotellet i Cortez kl. 19.30.


 Tilbage til hovedside  Tilbage til rejseoversigt  Dagen før  Næste dag